- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Stiftende generalforsamling til nyt fitnesscenter i Fjellerad

Stiftende generalforsamling til nyt fitnesscenter i Fjellerad
Vi inviterer alle interesserede i Fjellerad til stiftende generalforsamling om etableringen af et lokalt fitnesscenter i de gamle købmandslokaler.
I efteråret sidste år afholdt vi et borgermøde, hvor der var rigtig positiv opbakning til idéen, og hvor mange bød ind med både input og interesse. Nu er tiden kommet til at tage næste skridt og få projektet formelt sat i gang.
På mødet fortæller vi igen om projektet, deler tankerne bag, og taler sammen om vision, mål og organisering, så vi kan få lagt et godt fundament for et fælles fitnesssted i byen.
🗓️ Tid: Torsdag d. 26/2 2026 kl. 19.00
📍 Sted: Café Midtpunkt ved Fjelleradhallen
Foreløbig dagsorden:
– Velkomst
– Valg af dirigent
– Valg af referent
– Fortælling om projektet (fitnesscenter i de gamle købmandslokaler)
– Vision og mål
– Forslag til vedtægter
– Valg af bestyrelse
– Valg af revisor
– Eventuelt (alt kan diskuteres, intet besluttes)
Alle er meget velkomne, uanset om du har lyst til at engagere dig aktivt, eller bare er nysgerrig på idéen og vil høre mere.
Vi håber at se mange fra lokalområdet 💪
