- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Lyserød Lørdag i Fjellerad og Vaarst

Lørdag den 3. oktober går Fjellerad og Vaarst sammen om Lyserød Lørdag og kampen mod brystkræft. Kom med til en dag fyldt med fællesskab, aktiviteter og lyserød stemning – sammen gør vi en forskel.
Program i Fjellerad
Café Midtpunktet og Fjelleradhallen
- Kl. 9.30: Lyserød Lørdag skydes i gang med morgenmad i Café Midtpunktet. Der serveres boller med ost eller marmelade samt kaffe og te.
- Kl. 10.00–11.00: “Sved på panden” med Body Nord i hallen. Husk træningstøj og eventuelt en træningsmåtte.
- Kl. 10.30: Min Hunds Skole går tur og støtter Lyserød Lørdag. Alle hundeejere er velkomne. Vi mødes ved Min Hunds Skoles klubhus ved Fjelleradhallen kl. 10.
- Kl. 12.30: Fælles gåtur til støtte for Lyserød Lørdag med afgang fra Café Midtpunktet.
- Kl. 13.00: Børnetons i hallen for børn i alle aldersgrupper.
- Kl. 14.00: Auktion med sponsorgaver.
- Kl. 15.00: Tak for i dag.
Program i Vaarst
Vaarst Uret kl. 10.00–13.00
Der er aktiviteter med legeplads, dåsekast, stangtennis, stigegolf og kongespil. Bålet bliver tændt, og der kan købes snobrødsdej, skumfiduser med kiks, kage, kaffe, te og sodavand.
Mad, drikke og støtte
I løbet af dagen kan der købes boller med ost, kaffe og te, sandwich, sodavand, slush ice og kage. Overskuddet fra salget går til Lyserød Lørdag.
Ved deltagelse i aktiviteterne gives et selvvalgt beløb til Lyserød Lørdag via MobilePay 9913RN.
Tag familie, venner og naboer med – sammen gør vi landsbyerne lyserøde.
